Om os
Anker Laurentius Warncke, født den 10. februar 1935 i Sønderborg
og Winnie Kirsten Warncke, født Pilegaard den 16. september 1937
i Frederiksholms Sogn, København, mødte hinanden i hovedstaden en forårsdag i 1956.
Det varede ikke ret mange øjeblikke, før det stod klart, at vi ville tilbringe resten af livet sammen som ægtepar - og der er intet ændret i den opfattelse siden da.
Anker havde netop forladt søværnet og ville i gang med at studere medicin, og Winnie var lige ved at afslutte sin elevtid som bogholderiassistent.
Efter et halvt års forlovelse blev vi gift 2. juledag 1956. Vielsen blev naturligvis foretaget af Ankers far, der var sognepræst i Ullerup, hvor Anker er vokset op
Winnie havde som barn gennemgået flere operationer for bl. a. tarmslyng, og lægerne havde oplyst hende om, at hun formentlig ikke ville være i stand til at få børn. Stor var derfor vor glæde og overraskelse, da vi i begyndelsen af 1957 konstaterede, at hun var gravid. Den 22. august 1957 fødte Winnie vort eneste barn: en datter, som fik navnet Benedikte.
Ankers forældre havde givet tilsagn om at yde finansiel støtte til medicinstudiet, men da faderen pludseligt døde, forsvandt denne mulighed, og Anker besluttede derfor at tage arbejde hos en revisor, mens han overvejede de ændrede fremtidsudsigter.
Arbejdet med revision fangede Ankers interesse i en sådan grad, at han gav sig til at læse til revisor om aftenen og i weekenderne, mens han om dagen passede sit arbejde i revisionsfirmaet. Derved tjente han også en fuld løn, som sammen med Winnies løn, gav god mulighed for en fornuftig tilværelse.
Anker startede med Winnies hjælp forretning som selvstændig revisor den 1. august 1962. Da han besad de uddannelsesmæssige forudsætninger, opnåede han beskikkelse som registreret revisor kort efter, at loven om registrerede revisorer blev vedtaget, og han fortsatte sin virksomhed som registreret revisor uafbrudt til den 31. juli 1997. I 1964 var vi flyttet til Kolding, og i 1972 flyttede vi videre til Gram i Sønderjylland som følge af stor tilgang af klienter i det sønderjyske.
I 1982 flyttede vi til Fredericia, idet klientporteføljen stort set nu var flyttet til Trekantområdet. På datoen for sit 35 års forretningsjubilæum besluttede Anker, at nu var det nok - en 16 timers arbejdsdag hver eneste dag i 35 år må være tilstrækkeligt til, at vi har fortjent et rimeligt otium.
Der kunne skrives en bog om alt det, vi har oplevet i disse 35 år. Størsteparten er underlagt tavshedspligten - og resten er næppe interessant for andre end os selv og de involverede, så lad os blot nøjes med at konstatere, at vi også overlevede godt i alle disse år.
Mest spændende var jo, når alt kommer til alt, vore fritidsinteresser.
Ankers helt store fritidsinteresse er jagt - og han synes, at resten af livet gerne skulle indeholde masser af jagt og behageligt samvær med familie og venner.
Det er en helt speciel glæde for ham at kunne gå på jagt sammen med vort ældste barnebarn, Nicolaj, som han nu har delt jagtens glæder med i snart 30 år, nemlig lige siden Nicolaj var 4 år. Det er netop en sådan glæde, der gerne skulle vare livet ud.
Winnie har i årenes løb været en meget aktiv bedstemor - og i de senere år også oldemor. Faktisk var hun kun 38 år, da hun blev bedstemor og 60 år, da hun blev oldemor - så her er der fart på det meste af tiden.
Da vi i 1997 afviklede revisorforretningen, solgte vi også vort hus og flyttede i en skøn lejlighed på Viaduktvej i Fredericia, hvor vi ser frem til at blive boende resten af vort liv.
Børnebørnene er ved at være voksne, og oldebørnene stiller knap så store krav, så nu vil vi nyde vort otium og kun gøre de ting, som vi har haft lyst - men ikke tid - til hele livet. Winnie vil gerne rejse ud og opleve fremmede lande og skikke. Anker vil gerne gå på jagt sammen med Nicolaj.
Og så er der jo en del virksomheder og foreninger, som gerne i deres bestyrelser vil gøre brug af en gammel, erfaren revisor og virksomhedsrådgivers viden, så Anker er stadig en meget aktiv pensionist.